VejleMuseerne

Du er her

A

VejleMuseerne byder dig og din familie velkommen til masser af gratis oplevelser med kant og kraft både i Vejle Ådal og Vejle by.

Få de bedste historier om Vejle på det interaktive kulturhistoriske museum i Spinderihallerne, hvor du kan danse i en af byens gamle saloner; få opklaret, hvorfor Vejle fik tilnavnet Danmarks Manchester; du kan folde dig ud som arkæolog i den otte meter lange gravekasse og inderst i en snegl af jernalderfortællinger komme helt tæt på Dronning Gunhild, der er et af landets bedst bevarede moselig.

Du kan også blive ramt af nutidige temaer på Kunstmuseet i Mariaparken, hvor du kan gå på opdagelse i konstruerede virkeligheder, selfie-kulturen, krig og abstraktioner. Kunstmuseet har en omfattende samling af grafik og værker på papir og byder lige som Kulturmuseet på nye særudstillinger hvert år.

Vejle er omgivet af den smukkeste natur, og snyd ikke dig selv for en udflugt til Jernaldermiljøet i Vingsted, hvor der er stier mellem jernalderhusene, søen og markerne i et ubeskriveligt smukt landskab. Tag madpakken med, og oplev jernalderen på egen hånd, eller deltag i et af vores arrangementer, hvor landsbyen bliver levende.

VejleMuseerne er Vejles store museumsorganisation, der består af 10 store og små besøgssteder. Der er gratis adgang alle vegne! Og der er rig mulighed for at kombinere en udflugt i naturen med at gå på opdagelse i Danmarkshistorien, hvis I lægger vejen forbi Egtvedpigens Grav, Ravningbroen eller Bindeballe Station.

Vi arrangerer masser af kunstnerbesøg, byvandringer, foredrag, workshops, familieaktiviteter m.v. til rimelige priser.

Se mere på www.vejlemuseerne.dk

Kontaktinformation

Adresse: 
Flegborg 16-18
7100 Vejle
Telefon: 
7681 3100
E-mail: 

Overnatning i nærheden