Nordfyn

Du er her

Så er det endelig tid til at holde ferie!

Nordfyn – toppen af Fyn, der er kendt for masser af oplevelser og enestående natur med dejlige strande, er stedet, hvor du næsten ikke kan lade være med at lægge telefonen væk, sænke skuldrene, bare være sammen med familien og indtage den nordfynske idylliske sommer. Det enestående hjørne af Danmark byder på masser af spændende oplevelser, for eksempel det helt Vilde Vesten, der venter dig på Ditlevsdal Bison Farm, hvor 400 af de store imponerende amerikanske dyr byder dig velkommen. Her mærker du indianerstemningen, der fylder hele farmen fra ”prærie”, butik og café til den spændende legeplads med tipier, totempæl og snobrødsbagning. Du kan også tage på spændende sørøversejltur med skibet Castor og hjælpe sørøveren med at finde skatten – måske bliver du kåret som turens sørøverkaptajn! Den spændende halvø, Enebærodde, er perfekt til fiskeri, og her kan du være heldig at fange både torsk og ørred. Måske møder du også nogen af de søde badende køer, der gerne ligger og daser på stranden.

Rundt på hele idylliske Nordfyn med det bakkede landskab og små snoede veje, der tager dig gennem små charmerende landsbyer med stokroser foran bindingsværkshusene, finder du masser af små vejboder, der byder på lækkert frugt og grønt. Du kommer helt sikkert også forbi adskillige gårdbutikker med lokalt producerede specialiteter. Når du bliver træt, venter der dig et lækkert sommerhus, nogle af landets bedste campingpladser og et væld af hotel- og B&B-værter, der glæder sig til at ønske dig velkommen på Nordfyn!

Inspiration og info på www.visitnordfyn.dk.